KL varsler lockout: 250.000 ansatte smides på porten
Efter et hovedbestyrelsesmøde i KL meddeler formand Martin Damm (V) ifølge TV2, at KL varsler lockout.
KL’s formand, Martin Damm (V), meddeler, at Kommunernes Landsforening, KL, varsler lockout af de ansatte.
Omkring 250.000 ansatte vil blive omfattet, siger han til TV2 efter et møde, hvor beslutningen om lockout er truffet.
En lockout af de kommunalt ansatte betyder, at kommunalt ansatte vil blive sendt hjem af deres arbejdsgiver uden løn. Den vil berøre væsentligt flere, end de ansattes varslede strejke og kan indledes 10. april – seks dage efter de ansattes varslede strejke.
Ifølge Martin Damm har KL besluttet, at en lockout ikke må berøre borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp.
– Vi har truffet en beslutning om lockout. Vi har dog valgt at undtage en række områder.
– Ældreområdet og handicapområdet blandt andet og nogle vitale infrastrukturer, siger han og nævner blandt andet kraftvarmeværker.
Halvdelen rammes
Godt halvdelen af de omkring 500.000 kommunalt ansatte vil dog blive ramt af lockout, og med de fritagede områder, må andre holde for.
Martin Damm fortæller, at blandt andet de ansatte på landets folkeskoler kan berede sig på at blive sendt hjem, hvis det kommer til en lockout.
Tidligere onsdag har statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), også varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Og Danske Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 ansatte.
Det betyder, at en lockout vil ramme op mod 400.000 offentligt ansatte, hvis den træder i kraft.
Et skridt nærmere konflikt
Varslerne om strejke og lockout, sender forhandlingerne om de offentlige overenskomster i retning af konflikt.
Forhandlingerne brød sammen sidst i februar, og siden har forhandlingerne fundet sted i Forligsinstitutionen, der til det sidste skal forsøge at lande en aftale og undgå en konflikt.
Parterne er blandt andet uenige om lønstigninger til offentligt ansatte, den betalte frokostpause og ikke mindst lærernes arbejdstid, der siden 2013 har været bestemt ved lov.
440.000 offentligt ansatte risikerer lockout
De statslige, regionale og kommunale forhandlere har onsdag varslet lockout som svar på fagforeningernes varslede strejker. Lockouten, der berører 440.000 offentligt ansatte, kan alle indledes 10. april, hvis parterne ikke når til enighed inden. Men hvilke områder rammes af lockout og strejker? Og hvor mange ansatte skal blive væk fra deres arbejde? Her kan du få et overblik:
- Det statslige område:
- Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
- Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
- 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
- Det regionale område:
- Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
- Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
- Sårbare patientgrupper – herunder psykiatriske patienter – og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
- 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
- Det kommunale område:
- Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
- En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
- Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
- Fagforeningerne har varslet strejke for 10.900 – 5900 lærere og 5000 pædagoger – fra 4. april.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet
Ved mødet i KL, hvor beslutningen om lockoutvarsel er truffet, stemte Enhedslisten og SF imod en beslutning om lockoutvarsel.
Sådan dækker fagforeningerne ved lockout og strejke
De statslige, regionale og kommunale forhandlere har onsdag varslet lockout som svar på fagforeningernes varslede strejker. Lockouten, der berører 440.000 offentligt ansatte, kan alle indledes 10. april, hvis parterne ikke når til enighed inden. Men hvilke områder rammes af lockout og strejker? Og hvor mange ansatte skal blive væk fra deres arbejde? Her kan du få et overblik:
- Det statslige område:
- Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
- Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
- 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
- Det regionale område:
- Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
- Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
- Sårbare patientgrupper – herunder psykiatriske patienter – og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
- 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
- Det kommunale område:
- Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
- En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
- Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
- Fagforeningerne har varslet strejke for 10.900 – 5900 lærere og 5000 pædagoger – fra 4. april.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet
Hvis en lockout bliver en realitet vil det være anden gang på fem år, at landets folkeskolelærere bliver lockoutet. I 2013 blev 67.000 lærere lockoutet i 25 dage. Den gang blev konfliktetn afsluttet, da Folketinget greb ind med et lovindgreb. Det er blandt andet dette lovindgreb, der er et af de store stridspunkter i de nuværende forhandlinger. De offentligt ansatte kræver, at reglerne for lærernes arbejdstid skal aftales i den kommende overenskomst, så det ikke længere er lovindgrebt, der sætter rammerne for lærernes arbejdstid.
