Kirsten skal turnere med verdensstjerne
Kirsten Siggaard har et stort ønske til sin kommende turne med verdensstjerne
Den engelske verdensstjerne Paul Potts tager i slutningen af november hul på en ni koncerter lang turne i Danmark.
Med sig som gæstesolist har han danske Kirsten Siggaard og hun har ifølge Her og Nu et stort ønske.
Krøb langs panelerne
Paul Potts må meget gerne have mødt og været sammen med nogle kvinder siden de to sidst arbejdede sammen.
-Jeg er spændt på, om han har ændret sig siden sidst, vi mødtes i et studie i London. For dengang krøb han langs panelerne, når der var kvinder til stede. Han var så genert, siger hun til mediet.
Samarbejdet dengang skete i forbindelse med indspilningen af sangen 'More than a dream', der er med på Kirsten Siggaards julealbum 'Min Jul' fra 2011.
Væltede en hel verden bagover
Mange husker sikkert da den generte telefonsælger Paul Potts væltede en hel verden bag over, da han i 2007 stillede til audition i 'Britains Got Talent' med sangen 'Nessum Dorma' fra operaen Turandot.
Han endte med at vinde hele showet og har siden solgt millioner af albums og turneret over hele verden med sin store stemme.