Annonce
Kinesisk aktieuro spreder sig: Voldsomme dyk verden over
Uroen på det kinesiske aktiemarked spreder sig fortsat og har ramt de internationale børser hårdt mandag.
De europæiske børser fortsætter et markant dyk mandag, hvor aktierne i Frankrig og Holland er faldet med syv procent.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Annonce
I USA er Dow Jones-indekset faldet med 5,8 procent, mens det danske C20 Cap-aktieindeks ligeledes tager et ordentligt dyk på 5,3 procent forud for lukningen klokken 17.
Det store fald er afledt af uroen på det kinesiske finansmarked.
Allerede tidligere på dagen mandag oplevede det paneuropæiske indeks FTSEurofirst 300 det største dyk på en enkelt dag siden september 2011.
Annonce
Bekymringer over udviklingen i Kina ramte også indekset hårdt i sidste uge, da det oplevede det største ugentlige fald siden august 2011.
/ritzau/