Kim Walls tragedie bliver groft udnyttet: -De misbruger hendes navn

En falsk Twitter-konto udnytter Kim Walls død for at sprede et budskab, som hverken vennerne eller Kim Walls familie kan stå inde for.

– De ting, som bliver lagt op, er ikke noget, som Kim ville stå inde for, siger Dhiya Kuriakose. til TV Lorry. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

– De misbruger hendes navn, og det ønsker vi ikke.

Sådan siger Kim Walls veninde, Dhiya Kuriakose, som læste sammen med Kim Wall på University of Columbia i New York, til TV 2 Lorry.

For nogle dage siden opdagede Dhiya Kuriakose og hendes venner, at Twitter-kontoen Länskrim Malmö var blevet oprettet. På siden står følgende beskrivelse:
“#KimWall can NOT be silenced, so the story she uncovered will be finished & published as a Tribute to her Legacy #RIP#Narcos #Buying #Submarine#Technology.”

Og det er altså indholdet, som støder både familien og vennerne. Dhiya Kuriakose har været i kontakt med Kim Walls forældre, som hverken kan genkende eller kan stå inde for indholdet på siden.

– Profilen udnytter hendes død, og det er vi meget kede af, siger Dhiya Kuriakose, som dimitterede sammen med Kim i 2013, til TV 2 Lorry

Misbruger hendes død

– Hvis man kigger nærmere ad siden, kan man hurtigt se, at det er en falsk profil, siger Dhiya Kuriakose.

Kvinden på profilbilledet er den svenske skuespiller, som bl.a. er kendt for at medvirke i TV-serien Broen, Sofia Helin. Personen bag kontoen hævder, at man har indsamlet 20.000 dollars for at bekæmpe drug trafficking.

Dette er 100 procent usandt, lyder det fra Dhiya Kuriakose.

– Vi har snakket med Kims forældre, og de kender ikke noget til den her side, siger hun til TV 2 Lorry tirsdag aften.

Powered by Labrador CMS