Kim Larsen er måske død, men han fejer al modstand af vejen

Danskerne elsker stadig Kim Larsen.

Kim Larsen er måske nok død, men han giver den stadig gas på albumhitlisten. Foto: Scanpix
Kim Larsen er måske nok død, men han giver den stadig gas på albumhitlisten. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

De otte øverste skiver på den netop offentliggjorte album-hitliste fra uge 41 har alle Kim Larsens navn skrevet på sig. Godt nok med undtagelse af en enkelt Gasolin’-plade, men det er jo trods alt også med hr. Larsen bag.

Hitlisten, der offentliggøres hver onsdag klokken 00.01, viser top-40 af de mest streamede og solgte (både digitalt og fysisk) albums her hjemme. Ud af samtlige 40 albums er Kim Larsen repræsenteret på svimlende 15 pladser. Dermed har den afdøde nationalskjald sat resten af musikverdenen til vægs.

I øvrigt også sig selv, for i uge 40 havde Larsen godt nok navnet på 16 albummer, men “kun” otte i top-10. Den rekord er nu sparket til hjørne med den nyeste hitliste, hvor Lune Larsen sætter sig på ni pladser.

Kun storhittende Post Malone bryder Larsens top-10 monopol denne uge. Det sker med pladen Beerbongs & Bentleys.

Albumhitlisten afslører desuden, at danskerne oven på Kim Larsens død tilsyneladende føler mest for solo-materialet. Det er i hvert fald så absolut overvejende plader med Kim Larsen, Kjukken og Bellami, der fylder ud.

Alene på toppen er det bedst sælgende album i Danmarkshistorien ikke overraskende. Det er Midt om Natten fra 1983. Den efterfølges af:

Kim Larsen: Blå bog

Navn: Kim Melius Flyvholm Larsen.

Født: 23. oktober 1945, 72 år.

Død: 30. september 2018.

Fødested: København.

Uddannelse: Folkeskolelærer.

Karriere: Sanger, sangskriver, guitarist og skuespiller.

Kim Larsen har siden 1970’erne været kendt som en af de mest populære kunstnere i Danmark nogensinde og har solgt millioner af plader.

Albummet “Midt om natten” er et af de mest kendte, og i 1984 blev filmen “Midt om natten” lavet. Kim Larsen spillede hovedrollen. Filmen vandt en Robert i 1985 i kategorien: Årets filmmusik.

Han debuterede som soloartist med albummet “Værsgo”, og inden det sendte han sammen med Gasolin’ pladen “Gasolin'” på gaden i 1971, fra den plade kom blandt andet “Langebro”.

Gasolin’ har udgivet otte danske album, mens bandet også udgav fire album på engelsk.

Kim Larsen udgav syv soloalbum. Derudover har han indgået i eller samarbejdet med flere bands – heriblandt Kjukken.

Kilder: rabalderband.dk dr.dk imdb.dk

2. Forklædt som voksen
3. Guld og grønne skove
4. Øst for Vesterled
5. Kielgasten
6. Værsgo
7. Det var en torsdag aften
8. Masser af succes (Gasolin)
10. Kim i 70’erne (opsamling)
14. En lille pose støj
16. Yummi yummi
25. Sange fra glemmebogen
26. 23 10 45 – 0637
33. Hvem kan sige nej til en engel
40. Glemmebogen for børn

Powered by Labrador CMS