Kig op: Derfor ser du et kraftigt lys på himlen
Hvis du skal se Venus i Danmark i 2020 er det tiden nu og de næste måneder.
Venus i Danmark i 2020.
Det lyder som en optakt til en tenniskamp, det er det ikke. Det foregår i meget højere luftlag.
Har du også undret dig over, der i denne tid på himlen er en ekstra lysende plet?
Det er Venus i Danmark i 2020. Her er der i starten af året ekstra gode muligheder for at se planeten.
En af de personer, der har undret sig over det ekstra kraftige lys på himlen, er Marianne Teglgaard fra Aarhus.
– Når jeg sidder i min sofa om aftenen, lyser den meget kraftig ind på mig og jeg blev nysgerrig på hvad det egentlig var, fortæller hun til Newsbreak.dk.
Artiklen fortsætter under videoen
Og der var ikke langt fra tanke til handling: Marianne Teglgaard downloadede appen Sky Guide.
Den kan indfange stjerne, planeter med mere på himlen og ganske simpelt fortælle, hvad du kigger på.
Det gjorde Marianne Teglgaard – og tog samtidig 3. februar klokken 19.20 et billede fra sin altan.
Hvor ses Venus i Danmark i 2020 bedst?
Venus ses morgen eller aften, afhængig af hvor den befinder sig i sit kredsløb. Den er 243 dage om turen rundt om solen.
– Når Venus slår sine folder som enten morgen- eller aftenstjerne, er det altid et meget smukt syn, siger Michael Linden-Vørnle.
Fra nytår til sidst i maj ses Venus efter solnedgang og vil dominere aftenhimlen i syd-sydvestlig retning.
– Mest spektakulært bliver det fra sidst i marts og ind i april, hvor planeten går ned hele fire timer efter solen. Fra slutningen af juni dukker den igen op på morgenhimlen og er resten af året morgenstjerne, siger Michael Linden-Vørnle.
Hvorfor hedder den Venus?
Venus er opkaldt efter den romerske gudinde for skønhed og kærlighed.
Hvor er venus?
Venus er jordens nærmeste nabo i solsystemet – anden planet fra solen.
Hvor stor er Venus?
Venus er en smule mindre en jorden. Cirka 4/5.
Hvor langt fra jorden?
Afstanden til Venus fra jorden er – når den er længst – 261 millioner kilometer. Når afstanden er kortest er den 38 millioner kilometer.
Den har en gennemsnitlig fart på 35 kilometer i sekundet og en omdrejningstid på 243 døgn.
Hvor kraftig lyser Venus?
Venus er det tredjeklareste objekt på himlen efter solen og månen.
Hvor varm er Venus?
Venus er, sin skønhed til trods, ikke noget rart sted at være. Overfladen er 453 grader varm, og der er 90 atmosfæres tryk. Øverst i atmosfæren ligger et permanent lag af svovlsyreskyer, som gør det umuligt at se overfladen udefra.
Der er altså ingen undskyldning; ud i mørket – og se Venus i Danmark i 2020. Inden det er for sent.
Kilder: Ritzau, rummet.dk, theplanets.org, Wikipedia.