Kidnappet pige fundet i Aarhus

Det er anden gang, hun er blevet kidnappet.

En 11-årig pige, der blev kidnappet i Milano, er fundet i Aarhus. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

En pige, der blev kidnappet i Milano 20. december, er blevet fundet. I Aarhus.

Det skriver Ekstra Bladet. 

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge bladet er pigen 11 år  gammel og blev taget af hendes far, da hun forlod sin skole.

Italiensk politi efterforskede sagen – hvilket altså ledte til pigen.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi Bo Christensen har over for Ekstra Bladet bekræftet, at pigen søndag blev fundet i Aarhus.

– Vi har i samarbejde med de italienske myndigheder været behjælpelige med at finde pigen, siger han til bladet.

Derudover vil han ikke kommentere sagen.

Det vides derfor ikke, om faderen er i politiet varetægt.

Afsløret af telefonopkald

Ifølge Ekstra Bladet, var det et telefonopkald, der afslørede, at pigen befandt sig i Danmark. Pigen sendte sin position med Google Maps.

Herfra blev de oplysninger sendt til Interpol og italiensk politi.

Ekstra Bladet skriver videre, at pigens syriske far også for tre år siden kidnappede pigen, der mandag bliver hentet af sin mor. Der har forældremyndigheden.

Powered by Labrador CMS