Kickstart havesæsonen med holdbare graveredskaber
– Kald en spade for en spade!
Sådan lyder et kendt ordsprog. Men hos Fiskars er en spade ikke bare en spade. Det betyder nemlig meget, hvad spaden skal bruges til. Fiskars går derfor havesæsonen i møde med en ny serie af langskaftede graveredskaber til den kvalitetsbevidste haveentusiast.
Det kræver kræfter, når jorden i køkkenhaven skal løsnes, hullerne graves til de nye asters og sandet til ungernes sandkasse læsses af traileren. Til den slags tunge opgaver er det vigtigt at have de rette redskaber. Ergonomi, vægt og balance betyder meget, og det er ikke sikkert, at den gamle skovl er den bedste til opgaven.
Nu lancerer Fiskars en ny serie af innovative graveredskaber, som sætter nye standarder for både design, holdbarhed og ergonomi og beviser virksomhedens filosofi om, at alt selv det simpleste kan nytænkes og forbedres.
Kompromisløs kvalitet
Den nye graveserie, Fiskars Xact, består af spade, spidsspade, skovl, gravegreb og kompostgreb. De lette, men yderst holdbare redskaber, er skabt til krævende arbejde og flittig brug, og hvert enkelt redskab er optimeret til at klare typiske haveopgaver på bedste vis.
Spidsspaden med V-formet blad er for eksempel ideel, når der skal graves gennem græs og hård jord, mens spaden med lige blad er optimal til at afkante bede og grave plantehuller i løsere jord.
Begge spader er født med stålblad og kvalitetsskaft i glasfiberforstærket polyamid, som giver dem optimal styrke. Spidsspadens specialdesignede blad har desuden slebne kanter samt trædeplade med anti-slip, som gør det let at træde spaden i jorden og hakke genstridige rødder over.
To skaftlængder for bedre komfort
Flere af redskaberne fås i to størrelser med forskellig skaftlængde. Medium passer til personer, der er 155-175 centimeter høje, mens large er til dem, der stikker mere end 175 centimeter i vejret. De forskellige skaftlængder betyder, at man opnår en bedre ergonomi og undgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når man anvender redskaberne.
Et bredere håndtag er også med til at forbedre redskabernes ergonomi. Håndtaget er nemlig udformet, så man får et optimalt greb både når man holder på den øverste del og i siderne. Samtidig er der plads til, at man kan bruge begge hænder – også med havehandsker.
Skaftvinkel tilpasset forskellige opgaver
Vinklen mellem skaft og hoved er også afgørende for redskabernes ydeevne. Derfor har spidsspaden en vinkel på 7 grader, som gør det nemt at træde spaden i jorden. Derimod er vinklen mellem skaft og trædeplade på spaden med fladt blad 13 grader. Skovlen, som oftest bruges til at flytte jord, sand og grus har en vinkel på 45 grader, som gør det lettere af føre bladet ind under læsset og kaste det bort.
Alt i alt, er den nye graveserie skabt til at gøre livet lettere for havefolket, som nu kan tage de ultimative graveredskaber i brug, når der skal skik på havens bede.