Kendte kvinder deler frække fantasier

Blandt bidragsyderne i den femte udgave af novellesamlingen "Kvindefantasier" er Vild med dans-stjernen May Lifschitz og DR-værten Anna Lin

Offentliggjort Sidst opdateret

Kendte kvinder deler frække fantasier i ny novellesamling

Den femte bog i serien 'Kvindefantasier' udkommer snart.

Bidragsydere inkluderer kendte som May Lifschitz og Anna Lin.

Læserne skal selv gætte, hvem der har skrevet hvilke noveller.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det driver ned ad siderne.

Og den femte bog i rækken af "Kvindefantasier" rammer snart hylderne.

Det oplyser manager og pr-agent Elisa Lykke, som står bag novellesamlingerne, i et opslag på Instagram.

- Så vanvittigt velskrevne, sexede, dampende fantasier skrevet af kvinder med bid, sjæl, liv og damp, lyder det fra Elisa Lykke.

Femte udgave

Blandt bidragsyderne i den femte udgave af novellesamlingen er model og skuespiller May Lifschitz, DR-vært Anna Lin, kendiskok Dak Gjørtler Wichangoen og Enhedslistens Rosa Lund.

De første novellesamlinger med celebre fantasier udkom i 2021. Blandt de tidligere bidragsydere er nyhedsværten Karen-Helene Hjorth, sangeren Julie Berthelsen, Badehotellet-stjernen Anne Louise Hassing og komikeren Natasha Brock.

Anna Lin er en af de kendte kvinder, som har valgt at dele sine fantasier i en ny samling.

Læseren skal gætte

Selv om forfatterne er kendte, får nysgerrige læsere ikke at vide, hvem der har skrevet hvilke noveller. Det må læseren selv fantasere om.

Om projektet forklarede Elisa Lykke dengang i forlagsbeskrivelsen til Politikens Forlag, at hun ville gøre op med den stereotype opfattelse af seksualitet.

Årtiers monopol

- Mænd har jo i årtier haft monopol på den der meget eksplicitte liderlighed, og hele idéen bag novellerne har været at sætte lys på også kvinders seksualitet og vise, at vi er lige så frådende, liderlige og saftige som mænd, lød det fra hende.

Elisa Lykke har også lavet den mandlige pendant til novellesamlingen med titlen "Mandefantasier".

Flere udgaver

Her var kagekendissen Tobias Hamann, tidligere model Oliver Bjerrehuus og den selvudnævnte blærerøv Mads Christensen blandt forfatterne.

Derudover er også novellesamlingerne "Forfatterfantasier" og "Fantasier" udsprunget af "Kvindefantasier".

Selv om forfatterne er kendte, får nysgerrige læsere ikke at vide, hvem der har skrevet hvilke noveller. Det må læseren selv fantasere om. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS