Kendt TV-vært færdig efter skandale
Røget ud af Fox News
En af amerikansk TV's mest kendte værter forlader nu Fox News.
53-årige Tucker Carlson er blevet enig med ledelsen på Fox News, at han skal forlade jobbet. Hans sidste optræden på Fox News fandt sted den 21. april.
Helt uventet
Amerikanske medier betegner fratrædelsen som både chokerende og helt uventet.
Carlson har været blandt TV-stationens mest profilerede værter. Han risikerede at blive kaldt ind som vidne under den netop overståede retssag, hvor stemme-optællingsfirmaet Dominion sagsøgte Fox News for æreskrænkelse.
Spredte falske rygter
Dominion mente, at Fox News spredte Trumps falske rygter om valgfup - velvidende at de var grebet i luften.
Selv om Tucker Carlson i andre sammenhænge rystede på hovedet over Donald Trumps påstande, så luftede han dem alligevel i sit TV-program Fox News Tonight.
Milliarderstatning
Også andre af stationens værter risikerer nu at lande på stegepanden.
Fox News måtte betale en milliarderstatning til Dominion i et forlig.