Kendt sportspars søn døde i sengen – 13 år gammel

Han gik glad i seng - og vågnede aldrig igen.

Gunn Margit Andreassen og hendes mand mistede nytårsdag deres 13-årige søn David. Foto: Heinz-Peter Bader/Scanpix.
Gunn Margit Andreassen og hendes mand mistede nytårsdag deres 13-årige søn David. Foto: Heinz-Peter Bader/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Enhver forælders største mareridt er overgået det kendte sportspar Gunn Margit Andreassen og Frode Andresen, der nytårsdag mistede sønnen David.

Det skriver det norske medie VG.

– Vi er i bundløs sorg. Det ufattelige og utænkelige er sket. Man skal ikke miste et barn på 13 år, udtaler parret i en pressemeddelelse.

Ifølge det norske par var David glad og tilfreds, da han gik i seng nytårsaften.

Næste morgen blev han fundet død i sin seng.

Diagnosticeret med epilepsi

Parret fortæller, at sønnen fik konstateret en svag epilepsi for fire år siden.

Parret har modtaget en stor støtte fra alle sider.

– Vi sætter stor pris på al den støtte, vi har modtaget, skriver det i meddelelsen.

David er blevet obduceret, men det kan tage måneder, før den endelige rapport er klar.

David skal begraves i løbet af kommende uge.

Forældrene er begge kendt indenfor ski-skydning.

Andresen blev blandt andet verdensmester i sprint i 2000 og i 2002 blev han olympisk mester i stafet i Salt Lake City.

Gunn Margit Andreassen har tre VM-guld-medaljer i hold og stafet samt individuel VM-bronze fra 2003. Hun har også to OL-medaljer, både sølv og bronze på stafett (1998 og 2002).

Powered by Labrador CMS