Kendt dansk musiker i blodig ulykke

Den danske sanger Bisse er kommet til skade i en motorsavsulykke, og må derfor aflyse en række koncerter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den ualmindeligt anmelderroste danske sanger Bisse må aflyse eller udskyde en række koncerter.

Det sker, fordi sangeren er kommet i nærkontakt med en motorsav. Det skriver Bisse på sin Facebook-side.

Sangeren er sluppet uden alvorlige mén, men på Facebook fremviser han et billede, hvor han har armen i gips.

“Jeg kom galt afsted med en motorsav i marts og har skåret mig på venstre underarm, ” skriver Bisse og tilføjer, at gipsen skal forblive på ind til slutningen af april, hvorefter den står på genoptræning.

Det betyder, at Bisse har været nødsaget til at aflyse sine shows i april og maj.

Powered by Labrador CMS