Kendt dansk filminstruktør er død

Birger Larsen begyndte sin karriere hos Søren Kragh-Jacobsen i filmen om Mona, en smuk navle og en hyttetur.

Birger Larsen er død onsdag den 25. oktober 2016. KLIK VIDERE OG SE HVILKE KENDTE VI OGSÅ HAR MISTET I 2016 I DETTE BILLEDGALLERI. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Birger Larsen er død onsdag den 25. oktober 2016. KLIK VIDERE OG SE HVILKE KENDTE VI OGSÅ HAR MISTET I 2016 I DETTE BILLEDGALLERI. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Instruktør og manuskriptforfatter Birger Larsen er død. I en pressemeddelelse fra Nordisk Film fremgår det at Birger Larsen er død onsdag morgen efter længere tids sygdom. Han blev 54 år.

Birger Larsen arbejdede helt til det sidste på komedien “Klassefesten 3: Dåben”, som havde premiere 6. oktober i år.

Birger Larsen begyndte sin karriere som skuespiller i 1978 i rollen som Claus i Søren Kragh-Jacobsens “Vil du se min smukke navle?”.

Samarbejdet med Kragh-Jacobsen ledte Birger Larsen ind på instruktørsporet. Han blev siden assistent på filmene “Guldregn” og “Skyggen af Emma”.

Derudover har han arbejdet som lysassistent for instruktørerne Lars von Trier og Niels Malmros.

Debuterede som instruktør i 1990

Birger Larsen debuterede som filminstruktør i 1990 med “Lad isbjørnene danse”. Den fik både en Bodil og en Robert som årets bedste film og senere blev filmen solgt til flere lande.

I 1997 instruerede han flere afsnit i tv-succesen “Taxa”, og i 1998 blev Birger Larsen Oscar-nomineret for kortfilmen “Ska’ vi være kærester”.

Birger Larsen instruerede fem afsnit af den Emmy-vindende “Nikolaj og Julie” fra 2003. Han var desuden konceptuerende instruktør på de første tre afsnit af den Emmy-nominerede “Forbrydelsen”.

Serien lagde i 2007 landets gader øde, og den modtog både en Bafta og Kronprinsparrets Kulturpris.

Superbror

I 2009 lavede han børne- og ungdomsfilmen “Superbror”, der blev kåret til årets bedste børnefilm ved Buster Filmfestivalen, og som blev udtaget til filmfestivalen i Berlin i 2010.

Birger Larsen blev født 22. december 1961 og voksede op i Hvidovre. Han efterlader sig to sønner og en kæreste.

2016 har bud på en lang række dødsfald af både skuespillere, politikere, sangere og andre kendte. Se dem i galleriet her over artiklen.

Powered by Labrador CMS