Kendt band snydt for betaling

Denne optræden bliver Finn og hans boys vist ikke federe af.

Den ‘gamle’ udgave af Fede Finn og Funny Boyz. Altså før Katrine Daugaard trådte ind i bandet. Foto: Uffe Weng.
Den ‘gamle’ udgave af Fede Finn og Funny Boyz. Altså før Katrine Daugaard trådte ind i bandet. Foto: Uffe Weng.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan godt være, men selv har haft en smule problemer med sine pengesager. Sådan fremgik det i hvert fald, da sangerinden Katrine Daugaard deltog i TV 3s ‘Lukusfælden’.

Nu er det hende – og bandet Fede Finn og Funny Boyz, der har problemer med at kradse pengene ind.

Det skriver Katrine Daugaard på sin Facebook-profil.

Her skriver hun, at Lindelse Kro på Langeland og The British Pub i Frederikssund ikke sådan lige er at få hyren fra.

Det opslag er blevet delt mere end 1000 gange og Katrine har været gennem den helt store mediemølle efter opslaget.

– Hold da op der kan ske meget med et fb opslag på 18 timer! Har brugt hele formiddagen på at tale med journalister. DMF har ringet og takket mig for at sætte fokus på sagen, skriver hun nu på sin ‘væg’.

Hun skriver endvidere, at The British Pub nu har indgået en afdragsordning.

Stadig bands på kroen

Katrine Daugaard fortæller til avisen, at hun lagde vejen forbi Lindelse Kro onsdag for at spørge ind til de penge, bandet har til gode. Da hun på vej ud lagde mærke til, at der stadig er bands, der optræder på kroen, til trods for der ikke er penge til at betale, blev hun så provokeret, at hun opslaget.

Vred kromand

Hos Lindelse Kro bekræfter Arne Winther over for Jydske Vestkysten, at der endnu ikke er betalt til trods for, at fristen var 29. maj. Han siger også, at han har aftalt med Katrine Daugaard, at pengene går ind i næste uge.

– Men det er da noget, jeg vil genoverveje med det, hun gør nu (lave et opslag på Facebook, red.). Det er jeg da ikke tilfreds med, siger han.

Powered by Labrador CMS