Kender du typen? får ny livsstilsekspert

Flemming Møldrup er ny ekspert på Kender du typen? Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Offentliggjort Sidst opdateret

Det populære underholdningsprogram Kender du typen? får nu en ny ekspert med på holdet. Det er Flemming Møldrup, der sammen med Anne Glad skal gætte kendte danskere

Når Kender du typen? ruller over skærmen i slutningen af februar, er det med en ny livsstilsekspert på holdet. Flemming Møldrup tager sammen med Anne Glad udfordringen op og gætter sig til de kendtes typer.

Flemming Møldrup kommer med 18 års erfaring fra reklamebranchen.

Til daglig er Flemming Møldrup partner i kommunikationsbureauet Grizzly, hvor han rådgiver virksomheder om, hvordan de kan engagere sig i samfundet og gøre en relevant og positiv forskel i folks liv. Eller ’movement marketing’, som det hedder i reklamebranchen.

– Jeg interesserer mig først og fremmest for mennesker. Jeg har en særlig kærlighed til det skæve og det modige og til mennesker, der tør tage chancer. Og så er jeg er vild med udkants-Danmark. Der findes steder i Danmark, som har svært ved at overleve og som på mange måder er opgivet af politikerne og erhvervslivet. Alligevel – og måske derfor – opstår der disse steder innovative og nye måder at gøre tingene på. Det er fedt. Og så har naturen ved Klitmøller i Vestjylland en særlig plads i mit hjerte, fortæller den nye livsstilsekspert.

Powered by Labrador CMS