Kender du disse personer? Deres ringe er blevet tyvegods
Derudover efterlyses også ejere af andre smykker og en del sølvtøj.
Sydøstjyllands Politi efterlyser ejere af et stort antal guldsmykker og sølvtøj.
Alle effekterne – og indgraveringerne, kan du se i galleriet over artiklen. Hvis du ikke umiddelbart kender smykkerne, kan du måske genkende navne og/eller datoer?
I forbindelse med ransagninger på to adresser i Fredericia 17. november 2017 har Sydøstjyllands Politi fundet et stort antal halskæder, ringe, armbånd og øreringe samt forskelligt sølvtøj, som politikredsen mistænker stammer fra indbrud eller tyveri.
– Selvom smykkerne er fundet i Fredericiaområdet er det dog ikke sikkert, at smykkerne og sølvtøjet stammer herfra. Vi vil gerne i kontakt med personer, der savner smykkerne, eller på anden måde ved noget om dem, så ejerne kan få dem igen og vi forhåbentligt kan opklare sagen, siger Brian Skovrup Christensen, der er fungerende politikommissær ved Efterforskningscenter Syd i Sydøstjyllands Politi.
I nogle af smykkerne findes disse indgraveringer:
100: ”Johnny 4-1-69” og ”Bente 4-1-69”
101: ”VAN THI” og ”HONG NGOC”
121: ”E.H.”
122: ”E.H.”
123: ”fra sognefogederne i Antvorskov Birk 1897 7/12 1922”
124: ”H.T.J” og ”j.h.T.D”
125: ”E.H.”
165: Guldmønt 1915
240: ”Gerda 10-1-59”
241: ”Ruth 22-8-56”
Kender du nogle af smykkerne eller sølvtøjet, eller har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen?
Så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.