Kate om barndom: -Jeg var heldigere end mange

Hertuginde Kate kæmper for, at andre kan få en lige så tryg opvækst, som hun selv har haft. Foto: PAUL HACKETT/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske hertuginde Kate er taknemmelig for sin trygge barndom og kæmper for, at andre skal få samme gode opvækst.

Der manglede hverken kærlighed eller sikkerhed i barndomshjemmet, da den britiske hertuginde Kate voksede op. Det gjorde prins Williams’ kone klart, da hun onsdag talte ved en skolelederkonference, men så heldige er det ikke alle, der er.

– Jeg var heldig. Mine forældre og lærere gav mig en skøn og sikker barndom, hvor jeg altid vidst, at jeg var elsket, værdsat og blev lyttet til, sagde den 33-årige hertuginde ifølge magasinet Hello!, da hun talte for forsamlingen af skoleledere.

– Men det er langt fra alle børn, der er så heldige. Siden jeg begyndte mit arbejde inden for områder som for eksempel afhængighed, har jeg set igen og igen, at dårlig mental sundhed som voksen har rødder tilbage til barndommen.

Den britiske hertuginde understregede samtidig, at selvom det hos nogle børn er tydeligere end hos andre, at de har behov for hjælp, så findes der også børn fra helt stabile hjem, som kan have hovedet “alt for fuldt” og derfor kan have brug for en, der lytter.

– Børn fortjener tid, opmærksomhed og kærlighed fra de voksne i deres liv. Det er vores ansvar som forældre og lærere at give dem rum til at opbygge deres følelsesmæssige styrke og give dem et stærkt fundament for fremtiden, sagde hertuginden.

Se billeder af hertugindens tale her:
https://www.instagram.com/p/-Ox7JXKZDD/?taken-by=kensingtonroyal

Og besøget her:
https://www.instagram.com/p/-OuqGiqZNd/?taken-by=kensingtonroyal

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS