Kasper Dolberg forlader Ajax Amsterdam

Karrieren fortsætter i Frankrig.

Kasper Dolberg kom til Ajax i 2016, men fremover skal han forsøge at finde vej til netmaskerne i franske Nice. (Arkivfoto) Foto: Adrian Dennis/AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Den franske fodboldklub OGC Nice har købt den danske angriber Kasper Dolberg i Ajax. Det bekræfter Nice på klubbens hjemmeside.

Rygterne om Dolbergs skifte har floreret i et stykke tid, men torsdag er handlen endelig gået igennem efter veloverstået lægetjek onsdag, skriver den franske klub.

Hans nu forhenværende klub, Ajax, skriver på sin hjemmeside, at prisen for Dolberg landede på 153 millioner kroner.

21-årige Dolberg har haft svært ved at tilkæmpe sig en fast plads i Ajax-angrebet det seneste års tid, og nu går jagten på fast spilletid i stedet ind hos Nice.

Artiklen fortsætter under videoen 

Han nåede 119 kampe for Ajax, hvor det blev til 45 mål.

Dolberg overværede onsdag aften Nice tabe 1-2 til Marseille på hjemmebane i den franske Ligue 1.

Powered by Labrador CMS