Kan være livstruende: Her er symptomerne
Depressioner kan gå hårdt ud over livskvaliteten og kan i værste fald være livstruende.
Depression rammer omkring hver femte dansker og dækker over mange ting, fra lette symptomer til livstruende tilstande.
Sygdommen udvikler sig også forskelligt fra person til person og kommer typisk gradvist. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne, så man kan få hjælp i tide. Det skriver Region Midtjylland.
Artiklen fortsætter under videoen.
Symptomer på depression kan opdeles i tre kernesymptomer og en række ledsagesymptomer.
En let depression er kendetegnet ved, at man har to kernesymptomer og to ledsagesymptomer i mindst 2 uger. Jo flere symptomer man har har, jo sværere en grad af depression har man.
Har man depression lider man af symptomerne vedvarende, de kommer og går altså ikke.
Klik igennem galleriet ovenover for at se de forskellige symptomer.
Gener og personlighed påvirker
Selvom der ikke er en forklaring på, hvorfor man får depression ved man, at arvelighed, sociale forhold og personlighed påvirker.
Under en depression er der forstyrrelser i nogle af de stoffer nervecellerne bruger, når de skal kommunikere med hinanden.
Nogle mennesker er født med gener som øger risikoen for depression, hvis de oplever stressende begivenheder. Det kunne være at blive fyret eller sygdom i familien.