Kan være fyldt med skadelige stoffer

Du bør være varsom med, hvordan du spiser klementiner, mandariner og andre citrusfrugter, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Smagen af mandariner er lig med smagen er jul – men de delikater frugter, kan dog bære på en uheldig bagside.

Forbrugerrådet Tænk skriver således, at rigtig mange citrusplantager sprøjter frugterne med pesticider for at holde svampe, insekter og ukrudt væk.

Det gør, at man som forbruger bør være varsom, når man spiser frugter som mandariner og klementiner.

Man kan undgå en del af pesticidresterne ved at huske at vaske hænder, når man har skrællet frugterne – men de skadelige stoffer kan dog godt trænge ind i frugtkødet fra skrællen, skriver Tænk.

Den bedste måde at undgå pesticidresterne er derfor at købe økologisk.

Ifølge Samvirke er det dog ikke farligt at spise frugt og grønt, hvor der er pesticidrester – så længe mængden af pesticider blot holder sig under grænseværdien.

Samvirker understreger desuden, at det i alle tilfælde er bedre at spise frugt – selvom der kan være pesticidrester – end ikke at gøre det.

I galleriet ovenfor kan du se Forbrugerrådet Tænks tips til, hvordan du mindsker indtaget af pesticider, når du spiser klementiner og mandariner.

Powered by Labrador CMS