Kan være farlige: Der er det forkerte i

Der er noget helt andet i posen

Mandlerne kan ligne hasselnødder til forveksling
Mandlerne kan ligne hasselnødder til forveksling
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er fejl på mærkningen. Det kan få konsekvenser for de, der er overfølsomme.

COOP Danmark tilbagekalder et parti hasselnødflager, da de er fejlmærket som hakkede mandler på forsiden. 

"Da hasselnødder er et allergen, kan det være farligt at indtage for forbrugere, som har allergi over for hasselnødder", skriver Fødevarestyrelsen.

Det er ikke mandel

På produktet med hasselnødflager er der påsat en forkert forsideetiket, hvor der står "Mandel – hakkede" i stedet for "Hasselnød – flager". 

Bagsideetiketten på produktet er dog korrekt. Hasselnødderne i produktet er skåret i tynde flager og kan derfor ligne hakkede mandler.

Solgt i hele landet

Poserne har en nettovægt på 50 gram og er mærket med "Produktionsdato: 21.12.2021", "Bedst før dato: 26.06.2022" og EAN: 7340191100978

Nødderne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Fakta og Coop365 butikker i hele landet samt online på www.coop.dk/mad

Mandler hakkede (hasselnødder)
Mandler hakkede (hasselnødder)

Allergisk reaktion

Forbrugere med allergi over for hasselnødder kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet og fejlagtigt tror, at der er tale om mandler.

Føderarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Powered by Labrador CMS