Annonce
Kan fejre jubilæum med rank ryg
Opbakningen til Carl Gustaf og det svenske kongehus har ikke været større de sidste 20 år
Svenske kong Carl Gustaf kan i år, helt præcis den 15.september, fejre 50 års jubilæum som Sveriges regent.
Og han kan gøre det med rank ryg.
Foretrækker monarkiet
Annonce
Opbakningen til kongehuset blandt svenskerne har nemlig ikke været større i de sidste 20 år, end det er tilfældet lige nu.
Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet SOM ifølge Aftonbladet.
Af undersøgelsen fremgår det, at kun 11 procent af svenskerne foretrækker en præsident frem for en monark, og at hele 68 procent blankt afviser tanken om Sverige som republik.
Annonce
Slået af Victoria
Målingen viser også, at opbakningen til kongen personligt har været støt stigende siden 2011.
Men også, at det ikke er ham, der topper popularitetslisten.
Den ære tilfalder kronprinsesse Victoria.