Annonce
Kan få nyt pas: Men John kan ikke få bekræftet at han er dansk
John Rasmussen har lige fået sit femte danske pas, selvom der i flere år har været sået tvivl om hans danskhed.
Citathistorie: DR.
Normalt er det rødbedefarvede pas et klart bevis på, at du er dansk statsborger.
Men sådan er det ikke for 69-årige John Ville Rasmussen fra Odense.
Annonce
Det skriver DR Fyn på dr.dk.
Selvom han har boet i landet i over 60 år og har stemt ved mange folketingsvalg, så kan han ikke få klart svar på, at han er dansk statsborger, fordi han er født i Venezuela.
Efter et langt liv i Danmark blev der pludselig stillet spørgsmålstegn ved, om han nu også er ægtebarn af sine danske forældre.
Annonce
I to et halvt år har han forsøgt at få bekræftet sin danskhed med et såkaldt indfødsretsbevis, men forgæves.
Derfor har han været spændt på, om han kunne få fornyet sit pas, da det udløb for nylig.
Men der var ingen problemer. Ingen spørgsmål. Ingen røde lamper eller telefonopkald.
Dét forstår han ikke.
– Det er forunderligt. Jeg fatter det ikke. Altså jeg er glad for at få et nyt pas, men jeg føler også, det er et andenrangspas, fordi jeg ikke har det der indfødsretsbevis, siger han til DR Fyn.
Kunne fint få nyt pas
To uger efter han havde ansøgt om nyt pas, tikkede der en sms ind på telefonen, som der gør til enhver anden dansker, der skal hente sit nye pas hos Borgerservice.
Adgangsbilletten til et nyt pas var ikke andet end det gamle pas. Dem har John fire af. Og i løbet af de to uger, han har ventet, har han intet hørt fra myndigheder om det manglende indfødsretsbevis.
Det er på trods af, at der i Rigspolitiets pasmanual står, at dansk indfødsret er nødvendig for at få udstedt et pas:
”For at få udstedt dansk, grønlandsk eller færøsk pas skal ansøgeren være dansk statsborger (det vil sige have dansk indfødsret).”
Årsagen til John Ville Rasmussens problemer er, at han er født i Venezuela, men af danske forældre ud af en søfartsfamilie. De tog ham med hjem til Danmark, da han var fire år gammel, og siden har han levet i Danmark – som dansker – bortset fra nogle få arbejdsår i USA.
Han har gået i skole og taget uddannelse i Danmark, er blevet indkaldt til det danske forsvar og har stemt ved det danske folketingsvalg adskillige gange.
Men John Ville Rasmussens forældres personnumre står – af ukendte årsager – ikke i cpr-registret under Johns profil.
De danske myndigheder mener, at der mangler bevis på, at han er ‘ægtebarn’ af danske forældre. Og den detalje er vigtig i den lovgivning, der var gældende, da han kom til Danmark, fordi hans nationalitet på det tidspunkt fulgte faren.
Kræver beviser
Derfor kræver myndighederne bevis i form af hans originale fødselsattest og hans forældres originale vielsesattest, som han ikke har.
Begge hans forældre er døde, men efter lang tids korrespondance med myndighederne i Venezuela er det lykkes at få kopier af dokumenterne, som nu er indleveret til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forsøget på at få afsluttet sagen.
Men han ved stadig ikke, om de vil godtage dem.
Tvivlen om hans statsborgerskab handler ikke bare om identitet for John Ville Rasmussen. Han frygter også, at det kan skabe problemer for hans amerikanske kone, hvis han pludselig skulle gå bort, uden at sagen er løst. Hustruen har haft permanent opholdstilladelse i Danmark i mange år på grund af hans statsborgerskab.
Han frygter også, at det kan få betydning for deres voksne døtre, der har delt statsborgerskab, men er født og opvokset i Danmark.
Udlændingeordfører og medlem af Udlændinge- og integrationsudvalget for Radikale Venstre Andreas Steenberg har fulgt sagen og forsøgt at hjælpe John Ville Rasmussen. Han mener, at det er en latterlig sag, der er uden for al sund fornuft.
– Han godt kan få et nyt pas og gå ned og stemme som alle andre danske statsborgere, men han kan ikke få det her stykke papir, der bekræfter, at han er dansker. Det er helt vanvittigt, at de to ting ikke følger hinanden, siger han.
Vil have minister til at se på regler
Han opfordrer udlændinge- og integrationsministeren til at se på reglerne, så andre ikke havner i samme situation. Og så skal der være bedre hjælp at hente fra ministeriets side, end John Ville Rasmussen har oplevet.
Også næstformanden i Indfødsretsudvalget, Jan E. Jørgensen fra Venstre, har haft kontakt med John Ville Rasmussen undervejs i sagen.
Han har presset på for at få løst sagen hurtigst muligt og mener også, der brug for at se på reglerne, så lignende sager ikke opstår.
– Det er da dejligt, at John kan få et pas, og det illustrerer jo også, at han er pæredansk. Der burde være en mulighed for, at ministeriet i sådan en sag kan foretage et skøn, når det er tydeligt, at de her regler slet ikke er møntet på folk som John, siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at stille op til interview om sagen med den begrundelse, at pasudstedelse ikke hører under hans ministerium, og at han desuden ikke kan udtale sig om konkrete sager.
Men i et skriftligt svar oplyser ministeren:
“Jeg er altid åben for at diskutere de generelle regler for opnåelse af statsborgerskab, hvis der er et ønske om det blandt Folketingets partier.”
Tidligere har ministeren dog erkendt, at sagen om John Ville Rasmussen er mærkværdig, og at det virker absurd, at der ikke er nogen, der tidligere har bedt ham om at fremlægge dokumentation.
Hidtil har han dog ikke ment, der er brug for nye regler, som han har kaldt fornuftige generelt.
Og så har han også sagt, at han ikke mener, John Ville Rasmussen har grund til at frygte, at han eller familien mister deres opholdstilladelse. Garantere noget har han dog ikke villet.
