Kan du genkende disse stole?

Ifølge politiet burde de være lette at genkende.

Sådan ser de ud, stolene som politiet leder efter ejerne til. KLIK for flere billeder. Foto: Politiet.
Sådan ser de ud, stolene som politiet leder efter ejerne til. KLIK for flere billeder. Foto: Politiet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fyns Politi søger ejere fra hele landet til sjældne Børge Mogensen stole beslaglagt i Købehavn

Har du fået stjålet spisebordsstole? Fyns Politi beslaglagde i januar måned seks sjældne spisebordstole på en adresse i København.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Stolene er designet af Børge Morgensen og hedder Den spanske spisebordsstol og koster fra ny mellem 14.000-20.000 kroner per styk. Af de seks stole er de fire uden armlæn – de to med armlæn.

Efterforsker Jakob Bjerg fra Fyns Politis indbrudsgruppe fortæller, at stolene har en meget karakteristisk patina:

– De rigtige ejere må kunne genkende deres stole ret let. Man kan se, at de er brugte, og de har tydelige og let genkendelige mærker på læderet.

Måske endnu ikke opdaget

Fyns Politi har søgt efter ejerne i politiets egne systemer, uden held. Ifølge Jakob Bjerg kan det skyldes, at indbruddet hvor stolene er stjålet, ikke er opdaget endnu, for eksempel et sommerhus. Måske har den person, der har anmeldt indbruddet (for eksempel en nabo), ikke har kendt til navnet på stolene.

Stolene blev beslaglagt i forbindelse med efterforskningen af en større sag om indbrud og hæleri, som Fyns Politi har optrevlet de sidste måneder og hvor flere personer er sigtede.

Stolene kan være fra alle steder i landet, også fra Fyn. Stolene kan også stamme fra forskellige indbrud, så der kan være flere ejere.

Hvis man er de rette ejere af stolene, kan man kontakte Fyns Politi på 114.

Powered by Labrador CMS