Kampklædt politi stormer lejlighed
En lejlighed i det vestlige Aarhus er søndag middag blevet stormet af kampklædt politi.
En gruppe kampklædte betjente, en lægebil, ambulance, flere patruljevogne, varevogne fra kriminalteknisk afdeling og endda en vogn fra ammunitonsrydningstjenesten (EOD). Alt det befandt sig i området omkring en lejlighed på Peter Fabers Vej i Aarhus V, hvor et større område var spærret inde bag politiet minestrimler.
Da Newsbreak.dk kom til stedet lød der flere brag, der mindede om en dør, der blev slået ind og kunne tyde på, at der også blev affyret en slags chok-granater ind i lejligheden.
Cirka ti minutter efter blev en person i en såkaldt DNA-dragt fulgt ud til en patruljevogn.
Ifølge øjenvidner på stedet har Østjyllands Politi været på stedet siden klokken syv i morges.
– Men de må være kommet uden udrykning, jeg hørte i hvert fald ikke noget, siger en beboer, der ønsker at være anonym, til Newsbreak.dk.
I en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi oplyser Politikredsen, at det var en anmeldelse om en mistænkelig genstand i en kælder på Peter Fabers Vej, der førte til den dramatisk situation.
Politimæssig tilstedeværelse i Århus V https://t.co/xVhMpN4QXy
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) October 30, 2016
Det var på trods af gentagne forsøg ikke været muligt at få kontakt til Østjyllands Politi for yderligere detaljer om aktionen.
Opdateres…