Kaldes tilbage: Kan være skadelig

Det er en bestemt type mango chutney, som tilbagekaldes fra en lang række butikker i hele landet

Offentliggjort Sidst opdateret

Et parti mango chutney (se billede), som bliver fremstillet af Deli Drengene, kaldes nu tilbage. Det kan være sundhedsskadeligt at spise.

Produktet tilbagekaldes fra udvalgte Meny, SuperBrugsen, Kvickly og Irma-butikker landet over.

Mango chutney tilbagekaldes fra en lang række butikker. Foto: Fødevarestyrelsen
Mango chutney tilbagekaldes fra en lang række butikker. Foto: Fødevarestyrelsen

Der er risiko for, at mango chutneyen har for højt et indhold af pesticidet ethylenoxid.

Bruges til rengøring og desinfektion

Ethylenoxid beskrives som en farveløs, brandfarlig gas, som har en sødlig lugt. Det bruges blandt andet i produktionen af rengørings- og desinfektionsmidler.

På basis af DTU Fødevareinstituttets generelle vurdering af ethylenoxid kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes.

Hvis man har anskaffet sig denne type mango chutney, så gør man klogt i at levere den tilbage til butikken eller at kassere den. Det anbefaler Fødevarestyrelsen.

Powered by Labrador CMS