Kalder 14 millioner liter cola tilbage

Skal hældes durk i afløbet efter en fejl

Offentliggjort

Hvis man føler ærgrelse ved at skulle hælde en halv cola ud, fordi et dyr er kommet i, så må denne sag give gåsehud. 

28 millioner flasker

Coca-Cola er nødt til at tilbagekalde 28 millioner halvliters flasker af drikkevarer som Cola, Sprite, Fanta og MezzoMix i Østrig på grund af en beskadiget si.

Altså 14 millioner liter, som skal durk i afløbet. 

Sådan skriver Dagbladet.no.

Undersøger muligheder

Fejlen kan have forårsaget, at metaldele er endt i nogle af flaskerne.

Virksomheden og de østrigske myndigheder arbejder tæt sammen om at indsamle de tilbagekaldte flasker, og det er endnu uafklaret, hvad der skal ske med dem. 

Man overvejer om metaldetektorer eller laboratorieundersøgelser kan sikre produkterne.

Powered by Labrador CMS