Kål med farlig grøntsag kaldt tilbage: Kan få konsekvenser hvis du spiser den
Det kaldes en krydsreaktion. Du er allergisk over for en ting, en anden trigger den.
Mange grøntsager smager rigtigt dejligt. For mange mennesker. Men er man på en eller anden måde overfølsom, kan det have konsekvenser, hvis man alligevel spiser noget, man ikke kan tåle.
Derfor er det også vigtigt, at der på etiketter står, hvad en vare består af. På den måde kan allergikere, inden det går galt, fravælge dette eller hint.
Og netop det er problemet i en kålblanding.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er firmaet Urkraut, der tilbagekalder et parti sauerkraut af mærket ”Den Grønne Blanding” (se billede), da produktet indeholder allergenet selleri, hvilket ikke er deklareret på den danske etiket.
Sauerkrauten er solgt i glas med metallåg og inderholder: Nettovægt 410 gram, nettoindhold 860 milliliter. Den stammer fra Tyskland har sidste anvendelsesdato 25/07/2018.
Den danske etiket, der altså ikke har advarslen med, sidder på låget. På glasset sidder en tysk af slagsen. Den indeholder beskrivelsen af allergenet.
Ifølge Astma-Allergi Danmark kan selleri give en allergisk reaktion, hvis man er allergisk over for for eksempel bynkepollen. Det kaldes en kryds-reaktion.
Glassene er solgt i:
Ø-Helse, Amagerbrogade 173, 2300 København
Min Helsekost, Islands Brygge 25 st. mf., 2300 København S
Thirion – Charcuterie & Vins, Prinsessegade 50, 1422 København
Urd Helsekost, Ordrupvej 61A, 2920 Charlottenlund
Nava Hellerup Helsekost, Strandvejen 157, 2900 Hellerup
Slagter Frimann ApS, Støden 3, 4000 Roskilde
Gourmetbutikken Roskilde, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Urkraut.