Kagedronning afslører
'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss afslører navnet på sin ufødte datter
Det var tilbage midt på sommeren, tidligere 'Den store bagedyst'-vinder Annemette Voss røbede, at hendes tre sønner skal være storebrødre.
Tidligere i denne måned fortalte hun så, at det er en lillesøster, der er på vej, og nu afslører hun i et opslag på Instagram, at den lille kommer til at hedde Rita Lucia.
Desuden, hvor hun og hendes mand, Micky Fridthjof, har fundet inspirationen til navnet.
Efter mormor og popstjerne
- Fordi Micky havde en mormor, som han elskede noget så højt, som han synes var den sødeste dame i verden - agtigt. Og derfor ønskede han, at hvis det blev en pige, skulle hun opkaldes efter hende. Hun hed Rita, skriver hun og fortsætter:
- Og så har jeg altid - lige siden jeg så Popstars med Maria Lucia (@lullulamb), været forelsket i navnet Lucia.
Annemette Voss fortæller i øvrigt også, at såfremt det lille, ny familiemedlem var blevet en dreng, som de egentlig var ret sikre på, så skulle han have heddet Mario eller Gabriel.