- Kærligheden er for syg

Musikeren Thomas Buttenschøns nye plade, der udkommer den 11. maj, bliver et personligt og selvreflekterende album, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Et udtryk siger, at musik er følelsernes sprog.

Musikeren Thomas Buttenschøn udkommer med sit nye album, "Nederst på rangstigen", 11. maj, og det er en personlig og selvreflekterende plade.

Det annoncerer pladeselskabet Wild North Music i en pressemeddelelse.

Thomas Buttenschøn har to børn fra et tidligere ægteskab. Efter skilsmissen fandt han melodien med entertaineren Mille Gori. Men tidligere i 2023 fortalte Thomas Buttenschøn, at forholdet var forbi. (PR-foto).
Thomas Buttenschøn har to børn fra et tidligere ægteskab. Efter skilsmissen fandt han melodien med entertaineren Mille Gori. Men tidligere i 2023 fortalte Thomas Buttenschøn, at forholdet var forbi. (PR-foto).

Albummet omhandler livets op- og nedture. Blandt andet på nummeret "Kærligheden er for syg", som handler om det, kærligheden gør ved os, og hvor vidunderligt og vanvittigt det kan føles at elske et andet menneske, lyder det.

Håb og drivkraft

Sangene på pladen spænder fra at være humoristiske og finurlige til at være rørende og alvorlige.

Undervejs i processen blev en trist sang til en sang om håb og drivkraft, mens en romantisk kærlighedssang pludselig fik en ulykkelig slutning.

- I grove træk handler albummet om at finde mig selv, se mig selv igennem mine forældres øjne og erkende, at det ikke er altid er let.

- Men trods kampene føler jeg, at jeg er på rette vej, siger Thomas Buttenschøn i pressemeddelelsen.

Det er forbi

Thomas Buttenschøn har to børn fra et tidligere ægteskab. Efter skilsmissen fandt han melodien med entertaineren Mille Gori. Men tidligere i 2023 fortalte Thomas Buttenschøn, at forholdet var forbi.

- Jeg har det godt nu. Nu er jeg på tour og er ude at spille musik igen, lød det dengang fra den kendte musiker.

Powered by Labrador CMS