Kærligheden brast: Tager stort skridt

Nu venter der den unge YouTube-stjerne et nyt kapitel

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter sit forliste forhold har YouTube-stjerne Rasmus Brohave sat sit rækkehus på Tåsinge på Fyn til salg. 

Man kan købe huset, som rummer 103 kvadratmeter fordelt på to plan, for 2.395.000 kroner. 

Det skriver SE og HØR.

24-årige Rasmus Brohave købte huset, da han blot var 21 år, og flyttede fra hovedstaden til øen sammen med sin daværende kæreste Maya Alberg Mikkelsen. 

Følte sig ikke hjemme i København

YouTube-stjernen begrundede valget med, at han ikke følte sig hjemme i København. 

- I stedet har jeg købt et lille hus tæt ved vandet i Svendborg. Her skal jeg bo med min kæreste. Shit vi glæder os, og shit hvor er det vildt at eje et hus! fortalte han begejstret på sin Instagramprofil.

Dengang - tilbage i 2019 - gav Rasmus Brohave 1.950.000 kroner for rækkehuset. 

Men nu er parret altså gået fra hinanden. Og boligsalget kunne godt tyde på, at Brohave har tænkt sig at starte på en frisk et nyt sted.

Historien melder dog ikke noget om, hvor i landet den unge youtuber vil tage hul på det nye kapitel. 

Rasmus Brohave sælger sit rækkehus for lige knap 2,4 millioner.
Rasmus Brohave sælger sit rækkehus for lige knap 2,4 millioner.
Powered by Labrador CMS