Kæmpehaj: 50 år gammel og måske gravid

Den hvide haj, Deep Blue, menes at være over 50 år gammel og så vejer den 2,5 ton.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dykkere på Hawaii har med stor sandsynlighed spottet den enorme hvide haj “Deep Blue” under et dyk søndag.

Det skriver flere udenlandske medier – herunder den engelske avis The Sun.

Deep Blue fik sit navn af tv-stationen Discovery Channels dykker, Mauricio Hoyos Padilla, der i 2015 filmede hajen i forbindelse med en tv-dokumentar.

Den store haj er omkring 6,5 meter lang, vejer over 2,5 ton, er mindst 50 år gammel og er efter alt at dømme af hunkøn.

Er gravid

Den nye iagttagelse af Deep Blue skete da en gruppe dykkere søndag fulgte en gruppe tigerhajer. Pludselig kom den enorme hvide haj til syne.

– Jeg er uden ord, den er hjertelig, hun er nok den mest blide store hvide, jeg nogensinde har set, siger dykkeren Ocean Ramsey til avisen The Star-Advertiser.

Ocean Ramsey siger desuden til avisen, at hun mener at Deep Blue er gravid.

Du kan se billedet af Ocean Ramseys møde med Deep Blue i galleriet her over artiklen.

Powered by Labrador CMS