Kæmpe strømafbrydelse

Fejlen, som er gået ud over 10.000 husstande, forventes rettet klokken 11.00

Offentliggjort Sidst opdateret

Strømmen er gået i det sydlige Aarhus omkring Hasselager, Tranbjerg og Viby. Det betyder, at der blandt andet ikke er lys i lyskryds. Det oplyser Dansk Trafikinfo.

Strømmen er gået i knap 10.000 hustande, lyder det fra selskabet Dinel på deres hjemmeside.

– Der er i øjeblikket strømafbrydelse pga. fejl i forsyningsnettet. Vi er allerede i gang med at lokalisere/rette fejlen og håber snarest at kunne genetablere forsyningen, skriver selskabet i sin aktuelle driftsinfo.

Omkring klokken 8.15 oplyser kommunikationschef i Dinel Claus Blem Jensen til stiften.dk, at det formentlig har været omkring 8.000 kunder, der har været påvirket af strømafbrydelsen.

Han oplyser, at afbrydelsen skyldtes en kortslutning i en transformerstation ved Hasselager ved seks-tiden i morges. Årsagen til kortslutningen kender man endnu ikke.

– Det er ikke en helt almindelig hændelse. Det er en stor afbrydelse, og det er vi rigtig kede af, og arbejder hårdt på at få udbedret, siger Claus Blem Jensen.

Strømafbrydelsen kan også betyde, at nogle vand- og varmeværker har problemer med at levere vand og varme.

Netselskabet Dinel A/S meddeler, at de forventer fejlen først er retten kl. 11:00.

Newsbreak.dk har modtaget billeder fra en noget medtaget i elbygning i Tranbjerg, men det er endnu ikke bekræftet, at der er en sammenhæng. Vi undersøger sagen.

Powered by Labrador CMS