Kæmpe razzia: Fodboldboss anholdt

Flere personer er anholdt under razzia mod FC Barcelonas administrationsbygning

Pressen er mødt frem foran FC Barcelonas administrationsbygning i forbindelse med en politirazzia. Foto: Lluis Gene/AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er mandag i gang med at gennemføre en razzia mod fodboldklubben FC Barcelonas administrationsbygninger.

Flere personer er anholdt. Det bekræfter politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge avisen AS har razziaen relation til “Barcagate”.

Det er betegnelse for en penibel beskyldning mod ekspræsidenten Josep Maria Bartomeu.

Han er beskyldt for at have hyret et pr-bureau at oprette en lang række falske profiler på sociale medier, så profilerne kunne bruges til blandt andet at svine Lionel Messi og andre stjernespillere til.

Klubben har tidligere sagt, at der ikke var hold i anklagerne.

Bartomeu afgik som præsident i oktober. Klubben skal vælge ny præsident 7. marts.

Powered by Labrador CMS