Kæmpe millionkrav kan ramme over 30 medier

Det er ikke kun Ekstra Bladet, som kan blive ramt af store millionkrav om tilbagebetaling af annoncekroner.

Mere end 30 danske medier kan se frem til at få et tilbagebetalingskrav fra Politiet, ligesom Ekstra Bladet har fået. Det slår Københavns Politi fast overfor MediaWatch.

Kravene kommer som følge af, at medierne har reklameret for udenlandske bookmakere, som ikke på daværende tidspunkt havde licens til at udbyde spil i Danmark.

Berlingske Medier er et af de mediehuse, som kan blive ramt af et kommende millionkrav. Lisbeth Knudsen, Berlingske Mediers koncernchef, kalder politiets krav for absurd og virkelighedsfjernt, og hun siger samtidigt, at de danske medier står sammen i sagen.

– Vi forholder os koordineret med JP/Politikens Hus til sagen. Vi har arbejdet sammen i flere år omkring den her sag, som er fuldstændig og aldeles absurd efter min mening, siger hun til MediaWatch.

Lisbeth Knudsen er torsdag valgt til formand for organisationen Danske Medier.

Indtil 2012 havde Danske Spil monopol på at udbyde spil i Danmark, og det var årsagen til, at udenlandske bookmakere som Bet 365, Betfair og Ladbrokes ikke havde tilladelse til at udbyde spil til danskerne.

Medierne mener, at Danske Spils monopol har været i strid med EU-reglerne for det frie marked.

I 2012 blev dansk lovgivning ændret, så udenlandske bookmakere blev lukket ind på det danske marked.

Det mener Lisbeth Knudsen er et udtryk for, at medierne har handlet efter reglerne. Hun siger til MediaWatch:

– Man har fra regeringens side erkendt, at man var nødt til at tilpasse den danske lovgivning, og så er det jo mærkeligt at begynde at føre sag mod virksomheder, som handler i overensstemmelse med EU-lovgivning efter vores opfattelse.

Politiet har krævet 415 millioner kroner fra Ekstra Bladet. Lisbeth Knudsen ønsker ikke at kommentere, hvor stort krav der kan ramme Berlingske Media.

Straffesagen har været undervejs i flere år, og der kan gå flere år før der falder dom. Det siger Københavns Politis advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen.

– Hvis byretten eller landsretten beslutter, at der skal ske forelæggelse for EU-Domstolen, vil der gå yderligere et par år, siger hun til Ritzau.

/ritzau/