Kæmpe-fugl lammet af snevejret

Verden største aktive fragtfly letter tirsdag fra Billund - efter forsinkelse

Antonov 124 er verdens største aktive fragtfly. Tirsdag letter det efter planen fra Billund.
Offentliggjort Sidst opdateret

Frost, blæst og snefygning. Intet stopper en ægte flyentusiast.

Slet ikke, når der er mulighed for at opleve en meget tung “fugl” – og måske endda se den lette.

Og netop sådan en gæster i disse dage Billund Lufthavn. En russisk Antonov 124.

Intet mindre end verdens største aktive fragtfly.

Flyspotterne har da også været linet op i håb om at kunne få taget billeder af kæmpen i det tætte snevejr.

Verden største stoppet af vejret

Det over 69 meter lange fly landede i Billund søndag og fik mandag “bugen” fyldt med gods, men måtte udsætte afgangstidspunktet, da vingerne skulle af-ises. Og her taler vi vinger med et areal på hele 628 kvadratmeter.

Piloterne endte dog med helt at udsætte afgangen til tirsdag på grund af snevejret.
Så flyspotterne vil – hvis alt går efter planen – kunne se giganten lette ved middagstid.

Og mon ikke, at det syn er værd at vente på – selv hvis det sner …

Fakta om Antonov 124

Længde: 69,1 m
Vingefang: 73,3 m
Højde (haleror): 21 m
Vingeareal: 628 m2
Lastkapacitet: 150.000 kg
Cruise hastighed: 865 km/t

(Kilde flyvere.dk)

Powered by Labrador CMS