Kæmpe banko-palads er sat til salg

Banko-Carl har i årtier bjergtaget danskerne med bankonumre, men nu sælger han familiens base gennem mere end tre årtier.

Det er en ganske særlig bolig, der er kommet til salg. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Henrik Ejby
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du er en af de mange danskere, der nyder at spille banko, så har du nok hørt om Banko-Carl. I mere end tre årtier har han været stemmen bag nogle af de mest ikoniske banko-udtrækninger i mands minde.

Og selvom passet siger 83 år, så er der stadig godt gang i banko-koryfæet. Men selvom banko-chefen nyder tilværelsen, så har han også måttet erkende, at alderen trykker.

Derfor har Carl Christensen, som han rigtig hedder, valgt at sætte familiens bolig til salg. I mere end 30 år har Carl og hustruen Grethe boet i et kæmpe palæ på Sydsjælland, men nu vil parret sælge boligen. Det skriver Boliga.dk.

– Det er den ganske enkelte grund, at vores dåbsattester fortæller, at alderen er årsagen til, at vi vil sælge. Vi har et ønske om at ville forlade denne bolig, som vi har haft i over 30 år, siger Carl Christensen til Newsbreak.dk.

Men for parret har de 30 år på den idylliske ejendom med udsigt til Storstrømmen og et fredet område gjort det svært at sige farvel.

– Det bliver vemodigt og med tårer i øjnene, siger Banko-Carl.

Var en drøm

Ejendommen er på imponerende 341 kvadratmeter og er blevet udbudt til salg for svimlende 8,5 millioner kroner. Det kan lyde af mange penge, men for Banko-Carl har huset været frugten af årtiers hårdt arbejde som bankomand og foredragsholder.

– Det er en drømmebolig. Det er en pragtlignende have, hvor min kone går derude hver eneste dag, siger Carl Pedersen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Men hvor huset i årtier har dannet rammen om mange fantastiske stunder, så er Carl og Grethe i samråd med børnene blevet enige om, at det altså ikke kan blive med at gå med så stor en bolig.

– Vi har besluttet, at vi er kommet til det punkt, at vil sælge nu, selvom det har taget et par års tilløb, siger Banko-Carl.

 

Powered by Labrador CMS