Kabul-bombe eksploderede tæt på dansk ambassade

Personalet på den danske ambassade i Afghanistan er i god behold efter voldsom bombeeksplosion.

Den kraftige bombe har dræbt og såret mange. Foto: Omar Sobhani/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En voldsom bombeeksplosion i Afghanistan hovedstad, Kabul, fandt sted knap en kilometer fra den danske ambassade i byen. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

Bomben har ifølge internationale nyhedsbureauer kostet ni menneskeliv. Mens 90 personer er bragt til hospitalet.

Personalet på den danske ambassade er dog i god behold, oplyser René Dinesen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.

– Eksplosionen, som var virkelig stor, skete lige knap en kilometer fra den danske ambassade, siger René Dinesen.

– Ambassadens medarbejdere er i god behold. Men der er endnu ikke noget overblik over, hvem der i øvrigt er berørt af eksplosionen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS