Jytte forsvandt for 41 år siden: Nu skal hun findes

For 41 år siden forsvandt en dansk kvinde på Grønland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Jytte Refsgaard forsvandt i juli 1977 under en løbetur. I to programmer forsøger TV 2 at klarlægge omstændighederne omkring den 27-årige kvindes forsvinden. Noget, som det grønlandske medie KNR også har gjort.

Jytte Refsgaard er dog stadig forsvundet. Og der er heller aldrig fundet et lig.

Den 27-årige kvinde var ansat på Thulebasen. Hun dukkede ikke på jobbet som hun skulle.

To kolleger kører til hendes barak ved 9-tiden, men der er intet spor efter danskeren.

“Værelset er pænt og ryddeligt. Men tomt. Det eneste, der ansporer liv, er et krøllejern, som står tændt”, skriver KNR.

I en lukket skuffe på kvinden værelse finder det tilkaldte politi både kontanter og Jyttes medicin mod epilepsi.

På den amerikanske Thule-base skulle al kommen og gåen noteres, hvilket blot gjorde hendes forsvinden så meget mere desto mystisk.

Ude at lede

Derfor blev alle ansatte på basen sat til at lede efter Jytte Refsgaard.

“De fleste af de ansatte havde fri fra lørdag middag til mandag morgen, så derfor bad Air Force radioen alle om at møde op ved hangar syv, men der mødte så mange op, at betjenten ikke kunne overskue at sortere folk op i forskellige rednings hold, så eftersøgningen blev udsat tiil lørdagen efter, og da var det så dårligt vejr, at det var uforsvarligt at begynde på en eftersøgning”, skriver en læser, der altså skal have arbejdet på basen i samme tidsrum som Jytte, i en kommentar til KNRs omtale af sagen i sommeren 2018.

Ifølge KNR blev der også indsat både helikopter og dykkere i eftersøgningen. Alt forgæves.

Fire dage inde i eftersøgningen ankom to efterforskere fra Rigspolitiets Rejsehold for at bistå de lokale betjente i opklaringen.

“Indrøm drabet på Jytte Refsgaard”

Et stykke inde i efterforskningen bliver Jytte Refsgaards ven Orla Munk Anthonisen mistænkt i sagen, skriver TV 2.

En dag, han kommer tilbage til sin barak, bliver han mødt af politiet. Og ifølge Orla Munk Anthonisen denne sætning fra en efterforsker:

“Indrøm drabet på Jytte Refsgaard og få en kortere dom”.

Det gjorde Orla Munk Anthonisen ikke – og han er aldrig blevet sigtet i sagen.

Ingen opklaring

I september 1977 rejste Rejseholdet tilbage til Danmark.

Jyttes banemand, hvis der er en sådan, er aldrig blevet fundet. Det er Jytte heller ikke.

Programmet “Thulesagen – kvinden der forsvandt” sendes første gang 26. november på TV2.

Søndag fandt jægere dele af et skelet på Djursland. Det viste sig senere at være af Lisbet Nielsen, der havde været forsvundet siden 2009.

Den historie kan du læse HER.

Powered by Labrador CMS