Jurist: Terrorpakke giver FE vidtgående beføjelser

Terrorpakke åbner for, at danskere i udlandet – og i Danmark – kan aflyttes uden retskendelse, mener jurist.

Regeringens antiterrorpakke åbner helt nye muligheder for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i forhold til at aflytte personer i udlandet. Og det er bekymrende, at aflytningen tilsyneladende kan ske uden retskendelse og tilstrækkelig kontrol.

Det mener Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia.

Han kalder regeringens antiterrorpakke for “vidtgående”, fordi den lægger op til en lovændring, der vil give FE mulighed for at indsamle oplysninger om for eksemepel Syriens-krigere, mens de befinder sig i udlandet.

– Det er et opgør med princippet om, at FE ikke må målrette deres aktiviteter mod danskere, der opholder sig i udlandet, siger Jacob Mchangama og tilføjer:

– Hvis vi antager, at det handler om aflytning af telefoner og indgreb i meddelelseshemmeligheden i øvrigt, så er det rimeligt vidtgående.

– Havde det været danskere herhjemme, så skulle man have en eller anden form for retskendelse til det. Det bør man også kræve, når der er tale om danskere i udlandet.

Jacob Mchangama påpeger, at hvis FE eksempelvis aflytter en dansker i udlandet, som taler med en person i Danmark, så vil personen i Danmark faktisk blive aflyttet uden retskendelse.

FE har i dag ikke lovhjemmel til at foretage en målrettet indhentning mod danske udenlandske krigere, der opholder sig i udlandet.

Det er problemetisk, fordi terrortruslen i stigende grad kommer fra de såkaldte foreign fighters, der rejser ud, får kamperfaring i eksempelvis Syrien og derefter vender hjem til Danmark.

Dem skal FE ifølge regeringens plan have mulighed for at overvåge, “når der er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed”.

– At man går efter personer, som man mener er involveret i terror i udlandet, er helt på sin plads, siger Jacob Mchangama og tilføjer:

– Hvis man eksempelvis identificerer en person, som befinder sig i Raqqa i Syrien, som er en højborg for Islamisk Stat, så er det fuldstændig på sin plads, at FE aflytter ham.

– Eller hvis de har mistanke om, at en person i udlandet er ved at organisere en terrorcelle, som kan blive til fare for Danmark. Så skal de selvfølgelig kunne følge med i det, siger han.

Men i de tilfælde er der netop tale om en meget konkret mistanke – og så er det normalt ikke noget problem at få en form for retskendelse til overvågningen, mener Jacob Mchangama.

– Så vi undgår det misbrug, vi har oplevet hos NSA og den franske efterretningstjeneste. Her har man netop set, at det er de meget vage og brede bestemmelser uden kontrol, som har givet anledning til misbrug, siger han.

/ritzau/