Julefrokosttid: Her er det du skal passe på
Julefrokoster kan være forbundet med alverdens elendige situationer.
J-dags ulyksaligheder har allerede bundfældet sig og indvarslet julefrokosternes komme. Det betyder også, at der er god grund til at tænke sig om.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Ikke mindst for at undgå dårlig mave og tømmermænd – både moralske og fysiske.
Når firmaet holder den årlige julefrokost, kan det gå vildt for sig, og det munder nogle gange ud i akavede situationer, der skader dig eller din arbejdsplads, varsler fagforeningen HK, der blandt andet har lavet en liste med punkter til, hvordan du bør opføre dig.
Oprindelig startede julefrokosten i efterkrigstiden, hvor medarbejderne efter endt vagt den 24. december blev kaldt ind på chefens kontor til ønsket om en glædelig jul skyllet ned med et glas portvin.
Siden har det udviklet sig noget fugtigt, og julefrokosten er i dag mest af alt kendt som et gilde, hvor intet sted er for smalt. Godt for trivslen, mener HK.
– Gode julefrokoster er med til at løfte trivslen. Det gør godt for samarbejdet i hverdagen, når man har lært sine kolleger bedre at kende i mere festlige rammer og grinet sammen over sild og snaps. Men på en arbejdsplads kan balancen godt være svær, for man er jo kolleger eller chef/medarbejder igen mandag morgen, har HK’s næstformand Martin Rasmussen tidligere sagt.
Avs i mavs
Foruden de oplagte gode råd til, hvad du bør tænke over som medarbejder og chef, du kan læse i galleriet over artiklen her, så er der også en idé i at udvise agt over for spisningen.
Ifølge Anette Granly Koch, faglig leder i Fødevaresikkerhed ved Teknologisk Institut, der i 2017 talte med Ritzau, bør en afspritning af dine hænder først forekomme efter en grundig håndvask.
– Hvis vi alle blev lidt bedre til at vaske hænder, smittede vi heller ikke hinanden så meget, forklarer hun.
I 2016 var minimum 355 mennesker ikke gode nok til at vaske deres hænder. Det er nemlig antallet af norovirus-tilfælde, der blev registreret af Statens Serum Institut, som var forårsaget af, at en gæst ved en buffet havde smittet en anden gæst. Netop fordi norovirus, også kendt som roskildesyge, bliver overført mellem fødevarer eller en overflade, man rør ved.
Anette Granly Koch forklarer, at der skal mindre end ti norovirus-bakterier til for at smitte et andet menneske. Og derfor er norovirus den mest almindelige årsag til akut maveonde. Det er altså ofte det, du rammes af, hvis du pludselig får kvalme, lider af opkast eller diarré efter en buffetmiddag.
Så for at undgå den, bør du vaske dine hænder grundigt, inden du går op til buffeten med en række gode vaner skrevet bag øret.