Jubel i Zoo: Elefantastisk fødsel
Torsdag aften lidt efter klokken 21 kom en ny beboer til i Københavns Zoo.
I Københavns Zoo er der smil på læberne, for torsdag dannede de rammen for en fødsel.
Hunelefanten Surin fødte nemlig en velskabt elefantunge, skriver TV 2 Lorry.
Se billederne af den søde elefantunge i galleriet ovenfor.
22 måneder har den 22-årige hunelefant været drægtig i, men lidt efter klokken 21.00 nedkom hun altså.
Hun har tidligere født en kalv, som ikke klarede sig. Men anderledes ser det ud med hendes seneste.
– Den er sund og rask og alt er gået godt. Den kan allerede nu stå op sine ben, men kan ikke sige noget om køn endnu, fortæller Jacob Hoeck, pressechef hos København Zoo, til stationen.
Allerede 20 minutter efter fødslen kunne elefantungen stå på sine ben og udforskede sit nye hjem, som den deler med flokken.
De kommende døgn holder dyrepasserne særligt godt øje med vigtige tegn, der indikerer, at elefantungen trives.