Journalister er fyldt med løgn, fis og ballet

                                                                                                             KOMMENTAR AF: DOUGLAS PRICER

Det er næsten ikke til at holde ud.

Er der efterhånden ikke et eneste sted, hvor en ganske almindelig amerikansk statsborger kan få præsenteret sandheden længere? Engang blev pressen kaldt den fjerde statsmagt. I dag hælder de fleste journalister så meget løgn, fis og ballet ud i æteren, at det er helt ulideligt.

Bortset fra politikerne i Kongressen, så er medierne efterhånden de mindst troværdige i samfundet.

Lad mig komme med et eksempel:

For et par uger siden havde KKK (Ku Klux Klan) delt løbesedler ud i min by og nabobyerne. ‘White Lives Matter’ stod der på sedlerne, som indbød til en demonstration den kommende søndag.

Borgerne og myndighederne blev naturligvis dybt bekymrede over, at der åbenbart eksisterede en sådan gruppe i vores fredelige by i det sydlige Californien.

Politiet undrede sig. Min søn er kriminalbetjent, og han har aldrig hørt om en KKK afdeling i hele Californien.

Da de lokale journalister  fik fat i historien, tog begivenhederne fart. Det virkede nærmest som om, at jeg boede i et apartheid-regime. På dagen for den store demonstration hylede det rundt med presse-helikoptere i luften, og politiet rykkede talstærkt ud.

De første, som ankom til demoen, var lidt under hundrede personer fra Black Lives Matter bevægelsen. Senere dukkede to forkølede Trump-tilhængere op med blafrende flag. Derudover var der nogle få fulderikker, som vaklede rundt.

Der var kortvarigt lidt ballade. 12 personer blev arresteret, et par slagvåben, en kniv og noget peberspray blev konfiskeret. To af de anholdte var stangvisne En del råbte skældsord efter politiet, og nogle blev anholdt for trusler mod embedsmænd i funktion.

Heldigvis kom ingen til skade. Men da jeg så nyhederne om aftenen i TV, så skulle man tro, at hele vores ellers så fredelige badeby var blevet brændt af i en regulær racekrig.

Intet blev efter min opfattelse rapporteret sobert. Det meste blev blæst op i helt groteske dimensioner.

Her er nogle helt konkrete og faktuelle oplysninger om det Amerika, som de fleste af os kender landet:

44 procent af befolkningen lever i byer og omegnsbyer, hvor 20-60 procent er ikke-hvide. Et ud af ti børn bliver født af forældre med forskellig race. Et ud af seks ægteskaber er af blandet race.

Gå en tur gennem en hvilken som helst by i USA (med enkelte undtagelser)  – og du vil se en imponerende blanding af racer, farver og sprog.

Min frisør er fra Honduras, mine læge er asiat, min nærmeste nabo er muslim, genboen er fra Vietnam, havemanden kommer fra Mexico, og min chef stammer fra Kroatien.

Det er selvfølgelig korrekt, at vi har alvorlige racemæssige udfordringer i USA. Det har vi faktisk altid haft. I et land så stort som America med så mange forskellige kulturer blandet sammen, vil der altid opstå  sådanne problemer.

Men man må bare ikke glemme, at en stor del af de racemæssige problemer  er i områder med sorte. Proportionelt  er der langt  flere forbrydelser, som begåes af sorte. Det er et problem, som vi alle – også vores sorte medborgere – bliver nødt til at arbejde på at løse.

Indtil videre vil jeg opfordre folk, der ser TV nyheder fra USA, om at følge rådet fra den berømte poet og forfatter Edgar Allen Poe: Du skal ikke tro på noget af det, du hører, og kun på halvdelen af det, du ser.