Journalist modtager hvidt pulver – bygning evakueret
En journalist har modtaget hvidt pulver med posten. 20 personer er indtil videre isolerede.
Den svenske top-reporter Janne Josefsson har tirsdag morgen modtaget en forsendelse indeholdende et hvidt pulver.
Det har bevirket, at hele SVT-huset i Göteborg er blevet evakueret – pulveret har angiveligt spredt sig over to etager. Der skriver Expressen.
SVT-huset er det svenske fjernsyns bygning.
Politiet bomberyddere er på stedet – her skal pulveret indsamles og analyseres.
Janne Josefsson er reporter på programmet Uppdrag Granskning, et program med undersøgende journalistik – og inden for det kriminelle miljø.
Udover selv pulveret skulle journalisten også have modtaget et trusselsbrev.
– Noget som er rettet direkte mod en journalist er udemokratisk, siger medarbejder i SVT, Belinda Olsson.
20 personer isoleret
SVT skriver, at ambulancereddere har behandlet flere personer, der skulle have været i kontakt med pulveret. Der skulle også ligge pulver i nærheden af husets kaffeautomat og på trapperne.
Cirka 20 personer skal have været i kontakt med pulveret, oplyser SVT. De er igen inde i bygningen, hvor de er blevet isoleret og nu skal undersøges.
– Os, der var i nærheden af Janne sidder i et rum og må ikke blande os med andre før svarene kommer tilbage fra sygehuset, siger en SVT-medarbejder til GT, der er et vest-svensk medie.