Jørgen har brug for Noller

Den 27. maj indtager Jørgen Olsen Gamle Scene i Det Kongelige Teater, når han optræder til showet "Let røven", der skal samle penge ind til forskning i prostatakræft.

Den ene halvdel af Brødrene Olsen vil blandt andet synge sangen "Fly on the Wings of Love", men i stedet for de to velkendte røster, der definerer sangen, så vil det alene være storebror Jørgen Olsens stemme, som klinger i salen.

- Det kan jo ikke blive tostemmigt, men sådan er betingelserne. Jeg kan dog sige, at jeg synger i den samme toneart, som da jeg var 18, siger 72-årige Jørgen Olsen.

I 2019 blev Jørgen Olsens lillebror, Niels "Noller" Olsen, ramt af en hjerneblødning, og senere samme år fik han konstateret kræft i hjernen. Han er nu kræftfri, men er ikke frisk nok til at optræde.

Hiver tit oplevelser frem

Selv om duoen på scenen er blevet halveret, så har Jørgen Olsen i den grad stadig sin anden stemme med, når han mindes gamle dage med sin lillebror.

- Det, vi gør allermest, er at tale om de fantastiske oplevelser, vi har haft, siger Jørgen Olsen og fortsætter:

- Vi hiver meget tit vores oplevelser frem. Det er en meget stor glæde for mig, at han sagtens kan huske de fantastiske historier, der har været, og alle de fantastiske mennesker, vi har mødt.

Efter de to sygdomsforløb var Jørgen Olsen meget nervøs for, at 68-årige Niels "Noller" Olsen ville miste noget af hukommelsen.

Svært i starten

Brødrene har optrådt i 45 lande og mødt utallige mennesker, så der er brug for to hoveder for at huske det hele.

- Hvad jeg ikke kan huske, det kan "Noller" huske, siger Jørgen Olsen.

Jørgen Olsen startede sin sangkarriere sammen med sin lillebror, Niels "Noller" Olsen, og to andre drenge i 1965 i bandet The Kids. Siden gik brødrene sammen i Brødrene Olsen.

Nu er der kun Jørgen Olsen tilbage på scenen.

- Det var svært at stå der alene i starten, men nu har jeg vænnet mig til det, siger Jørgen Olsen.

Stor frustration

Umiddelbart efter at Niels "Noller" Olsens blev syg, ramte coronavirussen samfundet. Det satte en stopper for Jørgen Olsens planer om at optræde.

Det var til stor frustration for sangeren, for når man står på scenen, så glemmer man verden omkring sig, og det kan være befriende, når livet er svært.

- Der blev jeg presset, kunne jeg mærke, men der var ikke noget at gøre. Men det har da været frustrerende, er du sindssyg, det har været frustrerende, siger Jørgen Olsen.

Tæt forhold

- Mange mennesker tror ikke, at jeg er på brædderne igen, men det er jeg. Der har bare været to hak. Først min brors sygdom og bagefter coronaen, siger han.

Efter et liv som brødre på landevejen i mange lande og på mange scener, er Brødrene Olsens forhold meget tæt. Helt fra barns ben brugte de hver dag mindst 2,5 time sammen i hjemmets øvelokale.

Som storebror har det også altid været naturligt for Jørgen Olsen at passe på sin lillebror. Først i opvæksten i Odense og siden da de tog ud og spillede i hele verden.

Selv om de begge er på den gode side af 60 år, så forsøger Jørgen Olsen stadig at tage sig af sin lillebror.

Svært at se det positive

- Jeg ringer til ham ganske ofte, og så tager jeg ud og besøger ham, og han kommer til mig. Så snakker vi om livet og ikke mindst de ting, vi har været igennem, siger han.

For Jørgen Olsen er det vigtigt at være omringet af folk, han bryder sig om og kan stole på. Det hjælper ham også med at se tingene fra den positive side.

- Det er ofte svært at se det positive, men hvad er alternativet?, spørger han.

Han ved, hvordan det er at miste. Jørgen Olsens egen far døde af prostatakræft, og derfor mener han også, at budskabet til "Let røven"-showet er meget vigtigt.

Livet er en gave

Selv får han årligt tjekket sit PSA-tal, som kan vise, om man er i fare for at udvikle prostatakræft, og samtidig sørger han for at sende sine venner afsted, hvis de er for langsomme til selv at opsøge hjælp.

Jørgen Olsen tager nemlig ikke livet for givet, og han planlægger at blive her længe endnu. Han har nemlig travlt med at nyde det.

- Jeg føler, at livet er en gave. Selvfølgelig er jeg klar over, at det også kan ramme mig, men jeg lever jo endnu, siger han.