Annonce
Jørgen Dragsdahl vinder injuriesag over Bent Jensen
Journalist Jørgen Dragsdahl har onsdag middag vundet den injuriesag, som han tilbage i 2007 anlagde mod historiker Bent Jensen. Det har Højesteret netop afgjort.
Det betyder, at det ikke var i orden, da Bent Jensen beskyldte Jørgen Dragsdahl for at være agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB under Den Kolde Krig.
To gange tidligere er der faldet dom i sagen.
Annonce
Første gang i maj 2010, hvor Retten i Svendborg fandt Bent Jensen skyldig i ærekrænkende udtalelser om Jørgen Dragsdahl. Bent Jensen appellerede til landsretten, der i 2013 fastslog, at godt nok var udsagnene ærekrænkende, men at historikeren havde sin dokumentation på plads. Det er den dom, Højesteret nu har omstødt.
BNB