Annonce
Jordskælv udløser tsunamivarsel
Jordskælv mellem Taiwan og japanske Okinawa får myndigheder til at udsende varsel om mulig tsunami.
Et jordskælv med en styrke på 6,8 har ramt i farvandet mellem Taiwan og den japanske ø Okinawa, oplyser tv-stationen NHK ifølge nyhedsbureauet AFP.
Myndighederne i Japan har udsendt et varsel om, at tsunamibølger på op til en meter kan ramme flere øer i den sydlige del af landet i forbindelse med jordskælvet, der beskrives som overfladenært.
Annonce
Ifølge Pacific Tsunami Warning Center, der ligger på Hawaii, er der ikke risiko for nogen tsunami i Taiwan.
Ifølge vidner i Taiwans hovedstad, Taipei, førte jordskælvet til, at flere bygninger svajede, men der er ingen meldinger om synlige skader i byen.
Heller ikke i Japan er der meldinger om ødelæggelser.
Annonce
/ritzau/AFP