Jordskælv målt i Nordkorea: Kan være eksplosion

Der er registreret et jordskælv i Nordkorea.

Det er endnu uvist, om der er tale om et naturligt jordskælv, eller om rystelserne skyldes en eksplosion. Foto: Denis Balibouse/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag formiddag dansk tid er er der registreret et jordskælv i Nordkorea. Det skriver blandt andre vg.no på baggrund af oplysninger fra kinesiske og japanske nyhedsbureauer.

Jordskælvet havde en styrke på 3,4, og det er endnu uvist, om rystelserne skyldes en eksplosion eller et naturligt jordskælv.

De kinesiske myndigheder oplyser, at det sandsynligvis skyldes en eksplosion, mens udmeldingen fra den sydkoreanske vejrmyndighed modsat lyder, at det formentlig er et naturligt jordskælv.

Skælvet er sket samme sted, som Nordkorea tidligere har foretaget prøvesprængning af en hydrogenbombe.

Skælvet er fundet sted i Kilju-området i den nordlige del af landet.

Powered by Labrador CMS