Jes Dorph åbner op

Tv-værten glæder sig over at være kommet i gang igen med eget program på DK4

Offentliggjort Sidst opdateret

Jes Dorph-Petersen har oplevet et par drøje år, hvor hans ansøgninger ikke blev besvaret af arbejdsgiverne oven på fyringen fra TV 2 med årsag i krænkelsespåstande.

For en måned siden bekendtgjorde han så den glædelige nyhed på Facebook, at han havde fået en stilling på DK4 med sit eget fodboldprogram.

Hvordan det går i det nye job, løftede han sløret for til Newsbreak.dk ved premieren på ’Love Me Kenter’ i Det Ny Teater efter en periode under radaren i forhold til offentligheden.

Mærker glæden

- Det er mildt sagt fantastisk at være i gang igen. At få lov at lave det, som jeg kan. Mærke glæden ved at skrue et program sammen med kollegaer, sagde den 63-årige studievært ledsaget af kæresten Mai-Britt Hauerholm, som har støttet ham hele vejen i den svære periode uden job.

En drengedrøm

- Nu kan jeg interviewe folk, der har med fodbold at gøre, og det er en drengedrøm, der er blevet opfyldt, fortsatte han.

- Og fra de reaktioner, der er kommet fra fodboldmiljøet, kan jeg mærke, at det er et program for dem. Det skal nok blive endnu bedre, lød det fra Jes Dorph.

- Og helt banalt er det også dejligt at mærke, at jeg stadig kan, sagde han fortrøstningsfuldt.

Jes Dorph-Petersen er meget glad for at være i gang igen som studievært efter et par år, hvor arbejdsgiverne ikke engang gad svare på hans ansøgninger.
Jes Dorph-Petersen er meget glad for at være i gang igen som studievært efter et par år, hvor arbejdsgiverne ikke engang gad svare på hans ansøgninger.
Powered by Labrador CMS