Jenna deler sexet kærlighedserklæring
Se billedet, der emmer af amoriner
Det var i august sidste år, Jenna Bagge og skuespilleren Albert Rosin Harson stod frem og fortalte, at de har fundet sammen privat.
Kimen til deres kærlighed til hinanden blev lagt under 'Vild med dans' i 2020, hvor de dannede par på dansegulvet.
Stadig fuld flor
Og kærligheden mellem dem er stadig i fuld flor.
Det fremgår tydeligt af et opslag, hun har delt på Instagram, og som hun afslutter med et hashtag, #Albond, der illustrerer, at hun mener, hun i sin Albert har sin helt egen James Bond.
- Jeg er så stolt af, at den her lækre, seje og dejlige mand er min kæreste, skriver hun i opslaget.
Det indeholder også et foto af parret, der i høj grad minder om noget man har set tidligere i forbindelse med den britiske agent 007 - 'med licens til at dræbe'.
Er med igen
'Vild med Dans'-fans kan i øvrigt glæde sig igen at skulle møde Jenna Bagge i den nye sæson af det populære TV2-program, der har premiere i aften.
Her danner hun par med skuespilleren Joel Hyrland.